Kursus torsdag d. 13. marts kl. 19-22 i klubhuset

Lars Kristensen fra Myboatelectronics.com

Kursus i elsystemet ombord v. Lars Kristensen fra Myboatelectronics.com. 

Ser din elinstallation ud som på billedet, så vil du få et stort udbytte af aftenens kursus.



Aftenens hovedemner:

  • Elsikkerhed
  • Opbygning af elsystemet omkring batterierne.
  • batterier (Alm syre, AGM, GEL eller måske lithium)

  

Eller med andre ord det der er grundlaget for elsystemet fungerer optimalt ombord.

 

Aftenens kursus er en introduktion til elsystemet ombord. Vi kommer omkring det basale om elsystemet, og giver dig forståelse for, hvordan det kan forbindes på den mest optimale måde, og hvordan det vedligeholdes bedst.


Vi starter med Introduktion til strøm, spænding og effekt, og hvorfor 12V til manges overraskelse kan være ”farligt”. Dernæst kikker vi lidt på de mange batterityper, fordele og ulemper, og hvordan de bedst lades op.

 

Andre vigtige emner især for ”gør det selv” folket men også for bådejere i almindelighed er kabellængder og -tykkelser, kabelsko, hovedafbrydere og sikringer. 


Der er talrige eksempler på at der mangler sikringer i lystbådsinstallationer, og især hvor bådejeren evt. sammen med gode venner har installeret nyt el og elektronik.

 

Kurset afholdes af Lars Kristensen der har mere end 20 års erfaring med båd el og elektronik. Lars startede sammen med sin familie Myboatelectronics,com for få år siden men han har siden 2004 været indehaver af Prokyon Marine electronics, der beskæftiger sig med salg, installation og service af marine el og elektronik.


Aftenen er arrangeret af Turudvalget.