Beachvolley

Velkommen til Vedbæk Sejlklub Beachvolley

Vedbæk Sejlklub Beachvolley er en helt ny afdeling oprettet til glæde for beachvolley entusiaster på alle niveau’er. Afdelingen har medlemmer, som elsker at være aktive på stranden og skabe en god chilled stemning. Man kan være med blot for at have det sjovt om boldspillet og måske også med målsætning om at blive de næste deltagere i Beachvolley Touren. Alle kan være med, og vi hjælper hinanden til at finde nogen at spille med og lære af hinanden om beachvolley.

Vi har stor glæde af at være værter for afholdelsen af DM 40+ Turneringen, hvilket giver mulighed for at se nogle vanvittig gode kampe og blive inspireret til dagligdagens spil på stranden.

Ved tilmelding får du samme fordele som resten af Sejl- og Surfklubbens. Specifikt for beachvolley får du  adgang til:

  • Beach volley net (i alt 5 tilgængelige net, både sæson-opsatte net og net der sættes op efter behov)
  • Beachvolley bolde (må dog ikke fjernes fra stranden og skal afleveres tilbage inde i klubhuset efter brug samme dag)
  • Klubhuset og faciliteter (omklædning, bad, køkken, m.m.)
  • Medlemspris til beachvolley træning (se under Træning her på hjemmesiden)

Derudover afholder vi mini-turneringer, spilleaftener og andre hyggelige klub arrangementer - også med surferne og sejlerne.

Vi er en del af Vedbæk Sejlklub  og holder til i klubhuset i den sydlige del af Vedbæk Havn. Klubhuset ligger skønt helt ud til stranden, og den tilknyttede træterrasse fungerer perfekt til masser af hyggeligt samvær med klubmedlemmerne. I klubhuset har vi et hyggeligt klublokale med god plads, køkken, toiletter, baderum, m.m.

Vi kommunikerer primært via vores Facebook side Vedbæk Beachvolley, som man kan søge medlemskab til og derigennem fx finde andre at spille med og finde info om træningsdage. Overordnet træningsinfo kan også findes under Træning.

Vi glæder os til at se dig på sandet!