Fra Tuborg Havn til Portugal - af vandvejen

Drøm drømmen sammen!

Foredrag onsdag 11. april kl. 19 i Vedbæk Sejlklubs klubhus.

At sejle – og især at sejle ud i verden – giver et regulært bombardement af alle sanser. Det er oplevelser, som det nok er fint at opleve selv, men som det er mange gange bedre at opleve sammen med andre.

Kom ned i Vedbæk Sejlklub onsdag den 11.april kl. 19 og mød Lars H. Knudsen, som sammen med gode sejlervenner forlod Tuborg Havn i sommeren 2017 for at sejle ned langs Europas kyster til Portugal. Det gav en skattekiste fuld af gode oplevelser, masser af fotos og video, og ikke mindst nyttige erfaringer fra klargøringen af ketchen Salvagny til langtur.

Ud over planlægning, proviantering og de udfordringer, som der er med en besætning med klar tendens til søsyge, fortæller Lars om vagthold, brugen af spændende teknologi og erfaringer med sejlads ved anløb af havne på steder, hvor tidevandet er 5-8 meter.

Lars runder af med gode tips til, hvor man finder fin portvin og god mad i Porto.

Om Lars

Hvis du har hørt om Lars og Salvagny før, er det måske fordi du er stødt på Facebook-gruppen Tursejlads & Sejlsport. Med næsten 20.000 danske sejlere og sejlads-interesserede medlemmer er der nok at se til for Lars, som er stifter og administrator af gruppen. Lars har desuden sejlet aftenmatch i Vedbæk Sejlklub på formandens X-34 gennem de seneste år.

Du finder Tursejlads & Sejlsport her: https://www.facebook.com/groups/Sejlads/

Og mere om ketchen Salvagny her: https://www.facebook.com/Yachtsalvagny/

Tilmelding nødvendig på mail: Tilmeld@vedbaek-sejlklub.dk