Årets klubtur 2017

Det er med stor fornøjelse at Vedbæk Sejlklub inviterer til Årets Klubtur, lørdag den 2. September.
<!--more-->

Der er fælles morgenmad i klubhuset kl.10. Sejlklubben serverer te og kaffe mm. Men tag selv dit morgenbrød med.

Vi sejler i flotille rundt om Hven, med afgang fra Vedbæk Havn kl.12. Nærmere info herom over morgenmaden.

Efter hjemkomst og afrigning mm. tændes der op i grillene ved klubhuset til hyggelig fællesspisning hvor vi runder årets klubtur af med et grillparty.

Er du ikke selv bådejer, så skriv det i din tilmelding og så finder vi en båd hvor der er plads. Vi er jo alle sejlere.

Pak kurven med dine egne lækkerier til grillen, og tag familien med til en hyggelig aften på vores store sydvendte terrasse.

Vi tænder op i grillene fra kl 17.

Klubturen er for alle medlemmer, nye som erfarne, gamle som nye og er altid en hyggelig dag.

Der kan købes øl, vand og vin i klubhuset til favorable priser. Husk kontanter eller mobile pay.

Svar udbedes senest mandag den 28. august på mail: tilmeld@vedbaek-sejlklub.dk med info om antal voksne samt børn der deltager, af hensyn til indkøb mm. samt navn og model på båd – af hensyn til vores nye medlemmer.

Der sendes en deltagerliste med info ud et par dage før.

Bestyrelsen i Vedbæk Sejlklub glæder sig til at se jer alle til en endnu en fantastisk klubtur.