Indbydelse til Stelton Cup 2017

Indbydelse til distancekapsejladsen STELTON CUP Søndag den 1. oktober 2017

For kølbåde (DH) og flerskrogsbåde (TEXEC rating).

 

<!--more-->

  1. REGLER

Der sejles efter de i kapsejladsreglerne definerede regler, inkl. Skandinavisk Sejler-forbunds og Dansk Sejlunions forskrifter.

Endvidere gælder følgende regler: Dansk Handicap for kølbåde og Texel for flerskrogsbåde.

Indledningen til Del 4 og regel 40 (personlige opdriftsmidler) er ændret således at regel 40 gælder hele tiden uanset om der kapsejles eller ej.

 

  1. DELTAGELSE & TILMELDING

Kølbåde sejler efter DH. Der udskrives løb for blandede kølbåde samt klassebådsløb ved min. 5 deltagere. TEXEC rating løb udskrives for flerskrogsbåde.

Enkeltmands sejlads er ikke tilladt.

Startgebyret udgør 500 kr.

Tilmelding sker via NemTilmeld her: https://vs-kapsejladser.nemtilmeld.dk/14/at-vssc2017/

Løbene lægges på grundlag af tilmeldinger foretaget senest mandag den 25/9 2017 kl. 23.55 baseret på data tilgængelige i websejler.dk databasen samme dato.

Stævneledelsen forbeholder sig ret til at godkende senere tilmeldinger, hvis disse efter ledelsens skøn kan indpasses i de allerede lagte løb, idet ledelsen dog også forbeholder sig ret til at ændre løbssammensætningen.

Ved tilmelding efter ovennævnte dato er startgebyret 700 kr.

 

  1. TIDSPLAN

Første start er planlagt til søndag 1. oktober kl. 10:00 ud for Vedbæk Havn.

 

  1. CERTIFIKAT, MÅLING & KONTROL

De deltagende både skal have et gyldigt certifikat registreret i Dansk Sejlunions database (websejler). Både uden gyldigt certifikat vil blive betragtet som ikke tilmeldte. Svenske deltagere kan få udstedt et DH målebrev hos anders.hansen@activesailing.org.

Kontrolmåling efter sejladsen skal efterkommes ved påkrav.

 

  1. SEJLADSBESTEMMELSER MM.

Sejladsbestemmelser, banekort, logblad, løbslister og deltagerliste kan afhentes i bureauet i bureauets åbningstid.

Sejladsbestemmelser og banekort vil være tilgængelig på Vedbæk Sejlklubs hjemmeside www.vedbaek-sejlklub.dk fra og med mandag 25. september.

Foreløbige deltagerlister lægges løbende på hjemmesiden. Løbslister forventes lagt på hjemmesiden onsdag 27. september.

 

  1. PRÆMIER

Løbspræmier: Der uddeles præmier fra STELTON for hver 5. tilmeldte båd i hvert løb. Vinderen af hvert løb får en designpræmie fra STELTON.

Startvindere: Overalt-vinderne af hver start får en stor STELTON vandrepræmie med indgraveret navn og bådnavn. Vandrepræmien kan beholdes permanent efter 3 sejre.

 

  1. FORSIKRING

Deltagende både skal have gyldig ansvarsforsikring, der dækker kapsejlads.

 

  1. ANSVARSFRASKRIVELSE

Deltagerne deltager i stævnet fuldstændig på egen risiko. (Se regel 4. Beslutning om at kapsejle).  Arrangøren påtager sig ikke noget ansvar for materielskade, personskade eller dødsfald, der opstår som følge af eller før, under eller efter stævnet.