Sejlklubben søger en klubhus-kaptajn

Klubhus-kaptajnen bør have sin daglige gang på havnen og må meget gerne have et vist kendskab til klubbens medlemmer: juniorer, surfere og seniorer, og honoreres med alles respekt og højagtelse for arbejdet, der bærer lønnen i sig selv.
<!--more-->

OPGAVER:

  • Klubhus-kaptajnen er klubhusets vært/værtinde og repræsentant for formand/bestyrelse.
  • Formulerer husorden - med vægt på frivillighed og smil.
  • Udarbejder og ajourfører lister for indhold i skabe, køkkener og lokaler.
  • Holder øje med inventar og brugernes løbende rengøring, opvask osv.
  • Administrerer budget for udsmykning, nyanskaffelser og serveringer.
  • Leder grupper af frivillige, der assisterer ved større klubhus-aktiviteter såsom kapsejladser, vintermøder samt forårs- og efterårs hovedrengøring.
  • Er kontaktperson for gæstesejlere, havnens personale og håndværkere.
  • Fører tilsyn med rengøringspersonalet.

Er du interesseret så kontakt Per Kaare Andersen (kasserer@vedbaek-sejlklub.dk) eller Jørgen Kjærgaard (formand@vedbaek-sejlklub.dk)