Standerhejsning den 29. april kl. 13

Solen skinner og nu starter sommersæson 2023 lige straks. Traditionen tro starter den med standerhejsningen ved Vedbæk Sejlklub, hvor vi i år får besøg af Ann Sofie Orth, borgmester i Rudersdal Kommune.

Vi håber på en strålende skøn dag, og på at se så mange medlemmer af Vedbæk Sejlklub som muligt. Bjerne Clausen vil hejse standeren og mon ikke at han også vil fortælle noget om, hvad 2023-sæsonen vil bringe af spændende aktiviteter i klubben, herunder omkring de nye J/70 både, der skulle være klar i juni.