Sejlsportens kongeliga, SailGP, kommer til København den 19-20 august 2022. Man kan derfor allerede nu begynde at glæde sig til at opleve nogle af verdens bedste sejlere udfordre Øresund og hinanden i ti kæmpestore F50-katamaraner kun få meter fra Nordhavns kajkant.
Det danske SailGP team ledes af Nicolai Sehested, der har sejlet adskillige gange rundt om kloden som ocean kapsejler, og besætningen omfatter blandet andet de to kvindelige OL medaljetagere Anne-Marie Rindom og Katja Salskov-Iversen.
”Ligesom resten af teamet glæder jeg mig til at sejle på hjemmebane igen. Det var fantastisk at mærke danskernes opbakning under ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix i Aarhus. Det gav os et kæmpeboost. Nu har vi fornøjelsen af at præsentere danskerne for SailGP igen, og vi glæder os til at mærke opbakningen fra tribunerne. Vi kommer til at levere en præstation i topklasse, der vil få publikum ud på kanten af stolen” siger skipper Nicolai Sehested.
Med tophastigheder tæt ved 100 km/t vil de 30 meter høje katamaraner løfte sig op over vandet og suse forbi kun få meter fra tilskuerpladserne.
Kom helt tæt på sejladserne fra havnefronten
Tilskuerområdet på Oceankaj i Nordhavn ligger på selve kajen og giver en fantastisk udsigt til sejladserne, der foregår helt tæt ved land. Billetter kan købes hos Ticketmaster, og de tre forskellige pakker er skræddersyede til at give både nuværende og kommende fans en actionfyldt og festlig mulighed for at opleve weekendens hæsblæsende sejladser:
- Waterfront Access - DKK 135,- (ekskl. gebyr)
- Waterfront Premium - DKK 340,- (ekskl. gebyr)
- Waterfront VIP - DKK 1.500,- (ekskl. gebyr)
Oplev sejladserne fra egen båd
Der er yderligere to spændende muligheder for at overvære sejladserne fra egen båd:
- On-Water Access - Gratis
Sejlere, der ønsker at opleve SailGP fra vandet, kan registrere sig gratis på SailGPs hjemmeside. Efter registrering får man tilsendt et nyhedsbrev med al relevant information som program, kort over banen, vejrudsigt, tips om sikkerhed samt adgang til live kommentatorer over VHF.
- On-Water premium - DKK 600,- (ekskl. gebyr)
Premium-pakken giver sejlere, der vil helt tæt på, muligheden for at sejle sin båd ind i en indercirkel helt tæt ved banens mærker. Premium velkomstpakken indeholder en SailGP stoftaske med souvenirflag til båden og officiel kasket samt nyhedsbrev og adgang til live kommentatorer over VHF.
Billetter købes via TicketMaster
Yderlige information på www.sailgp.com
Med venlig hilsen
Vedbæk Sejlklub, Kapsejlads udvalget