Vi starter beachvolley begyndertræning i Vedbæk Beachvolley - kom og vær med!

Træningen bliver afholdt på Vedbæk Sydstrand.

Det bliver en træningssession med masser af spilletid, da tilgangen vil være at man lærer bedst ved meget boldberøring og ved at få lyst til at opsøge teknikken igennem glæden ved spillet. Vi kommer derfor til hurtigt at sætte gang i små kampe, hvor man løbende får justeret sin teknik af træneren.

Træneren:
Træningen bliver tilrettelagt og i videst muligt omfang også udført af Peter Michael Keldsen, som er tidligere elite beachvolleyspiller. Peter har spillet med i beachvolley turneringer både i ind- og udlandet og har stor erfaring som træner, hvor han blandt andet har trænet på Haslev Idrætsefterskoles volleylinje og Cph Beach. Peter er oprindeligt uddannet lærer og arbejder i hverdagen som mentaltræner - blandt andet med unge mennesker i forskellige sammenhænge. Peter vil også blive assisteret af andre erfarne beachvolleyspillere.

Du skal tilmelde dig via vedbaekbeachvolley@gmail.com hvor du gerne må angive følgende oplysninger:
- Navn
- Alder
- Erfaring med beachvolley (fx "har aldrig prøvet det før", "har spillet for sjov på stranden", "har spillet i skolen", "går til indendørsvolley" osv)
- Tlf nummer (vi skriver hvis træningen fx aflyses grundet vejret)

Træningen kommer til at koste 50 kr. per deltager per gang. Man skal tilmelde sig uge for uge til træningen. Beløbet skal være indbetalt via mobile pay på det nummer, som du får oplyst, når du tilmelder dig og får en bekræftelse på, at der er plads på holdet. Pladserne vil blive tildelt efter først til mølle princippet.

Aktuelle træningsdage og tider kan findes i Facebook-gruppen, hvor du også vil kunne se eventuelle aflysning grundet eksempelvis vejrforhold. På siden kan du også finde andre medspillere, som du i dagligdagen kan aftale at mødes på stranden med for at spille en god beachvolley-kamp.

Facebook-gruppen:
https://www.facebook.com/Vedbæk-Beach-Volleyball-102560594790800/?__tn__=%2Cd%2CP-R&eid=ARA1eMv8Po146mQSwky6MMc-tgE04FcQRsRv0kSnAFtjyWnoSaUICPI3EwgjpgkNJMffpS1Mu9jIKxNw

Grundet COVID-19, vil rammerne og antallet af personer, der kan deltage i træningen naturligvis blive tilrettelagt efter de gældende retningslinjer.

MENU