Stelton Cup er den største kapsejlads som Vedbæk Sejlklub arrangerer, og det er en af de største kapsejladser i Danmark målt på deltagerantal.

I fællesskab sætter Vedbæk Sejlklub og KDY i 2017 et stort punktum for sæsonen på Øresund over to weekender.

Den traditionsrige sejlads Pantaenius Cup, som KDY afvikler for de lidt større både, er efter forslag fra mange sejlere flyttet 2 uger frem, og sejles i år den 23. og 24. september.

Den endnu mere traditionsrige sejlads Stelton Cup, som Vedbæk Sejlklub altid afvikler den første weekend i oktober, sejles i år den 1. oktober.

Samarbejdet mellem de 2 klubber betyder, at man vil kunne slutte kapsejlads sæsonen af med en spændende kapsejlads over 2 weekender - op/ned bane sejlads i Pantaenius Cup og efterfølgende distance sejlads i Stelton Cup. Ud over præmier for de enkelte sejladser, kan der i år også sejles om gennemgående præmier for både, der har tilmeldt sig begge sejladser.

På begge sejlklubber hjemmesider kan tilmeldingen allerede nu finde sted, og ønsker du at deltage i de gennemgående præmier, skal det angives ved tilmelding til Pantaenius og/eller Stelton Cup.

Tilmelding til Stelton Cup : http://vedbaek-sejlklub.dk/2017/07/08/tilmelding-til-stelton-cup-2017/

Vi håber at se rigtigt mange til denne sæsonens flotte punktum.

Vedbæk Sejlklub og KDY

 

_DSC0035 DSC_0340

MENU