Velkommen til alle piger og drenge der har lyst til at lære at sejle.

Har opti17-1du lyst til at lære at sejle optimistjolle, så er Vedbæk sejlklubs Ungdomsafdeling en god mulighed for dig. Det bedste er at starte i alderen 8-10 år, men det er aldrig for sent at
lære at sejle. Så skulle du være ældre, så finder vi også ud af det.
Vores dygtige trænere møder dig på det niveau du er på og lærer dig lidt efter lidt at håndtere jollen. Snart er du i stand til at sejle derhen du vil og du opdager, at du også kan håndtere jollen, selvom det blæser frisk vind. Når du synes, du har godt styr på det lille skib, så kan du lægge yderligere udfordringer til ved at deltage i ture og kapsejladser. Her er det ikke blot at få båden til at sejle, men overblik og taktik bliver en del af sporten. Vores instruktører er, eller har været, dygtige kapsejlere og klubben har tradition for at have et godt team af gode sejlere.

Kapsejlads ?

Har opti17-2du evt. lyst til at lære og sejle mere end en gang om ugen og komme med ud til stævner, vil vi gerne understøtte dette, da vi er en klub for både bredde og elite. Har du lyst til at sejle en gang ugentligt er det helt fint, og har du lyst til at vinde medaljer nationalt som internationalt, så kan vi tage dig hele vejen.
At lære at sejle optimistjolle er en dejlig sport for dig og din familie. Vælger du at sejle optimist, da kan du og dine forældre se frem til mange gode timer sammen. At sejle er en sport, der giver dig masser af kammerater, og langt fra det hele foregår på vandet. Sejlsport giver dig venner ikke bare i klubben, men også i de mange klubber, som vi kommer ud til for at sejle tur hos eller sejle om kap med.

Tidspunkter

Optimisttræning starter op hvert forår dvs første uge i maj og slutter ugen op til efterårsferien.

  • Tirsdage 16:45-19:45
  • Onssdage 16:45-19:45
  • Torsdage 16:45-19:45

Vi har gode faciliteter i vores nye klubhus. Pige og drenge omklædning, adgang til køkken på 1 sal, stor udendørs terrasse og et fint slæbested. Vi rummer både gamle, nye, erfarne og unge sejlere. Her kan vi mødes om det fælles tredje og skabe/præge de rammer og ungdomsmiljø vi allesammen kan få lov til at være en del af, såvel nu og i fremtiden for Vedbæk Sejlklub. Vi ses på havnen ✔ 👊

Påklædning

Påklædning: Våddragt, vådsko og svømmevest (Tørdragt til vintersejlas). Dette anbefales, da vi laver kæntringsøvelser og tit leger i vand 🙂 Den blå avis er altid et godt sted at starte, men der findes også en Facebook siden som hedder ⛵ Køb og salg af optimistjoller, sejl, udstyr, sejlertøj i DK. Her kan I anmode om medlemskab og finde en masse brugt sejlertøj/grej til dit barn til billige penge.

Leje af jolle

Det koster 1000kr at leje en optimistjolle det første år, men derefter henstiller vi til at I selv
anskaffer en optimistjolle. Vores erfaring fortæller os, at sejleren får en større ejerfornemmelse og
et bedre forhold til sin jolle. Du kan være heldig at finde en brugt optimistjoller i DBA, men ellers
igen på FB gruppen ⛵ Køb og salg af optimistjoller, sejl, udstyr, sejlertøj i DK.

Sikkerhed
Jolleafdelingen har en hel del svømmeveste til rådighed, som kan lånes. Hvis du skal indkøbe en
vest, er det meget vigtigt, at der ikke er krave på vesten, dvs. det skal ikke være en "rigtig"
redningsvest, men en jolle/svømmevest.

Der er altid følgebåde på vandet bemandet med sejlkyndige førere. Vedbæk Sejlklub har bestemt
at alle førere af følgebådene skal have erhvervet et speedbådskørekort.

Trænere

Trænerne er typisk sejlere, der selv har sejlet optimistjolle og har lyst til at videregive deres
erfaringer til jer sejlere. Vores erfaring er, at trænerne er omsorgsfulde, opmærksomme på jeres
børn og først og fremmest er de glade for at dele deres viden.

Første dag på havnen

Den første dag på havnen kan godt virke noget uoverskuelig. Der er mange sejlere, forældre og
trænere på kajen og det kan virke som om ingen ved, hvad der skal gøres. Her er det vigtigt, at
forældrene overlader styringen til trænerne og er villige til at give en hånd med, når trænerne
anmoder om det.
Nogle forældre er selv sejlere, og det kan være fristende at give sit besyv med, når ens barn ikke
kan få jollen til at sejle i en given retning, men det er vores erfaring, at det går bedst, hvis
forældrenes indsats drejer sig om ros til sejleren og ikke anvisninger.

Forældreopgaver

Den første dag på havnen kan godt virke noget uoverskuelig. Der er mange sejlere, forældre og
trænere på kajen og det kan virke som om ingen ved, hvad der skal gøres. Her er det vigtigt, at
forældrene overlader styringen til trænerne og er villige til at give en hånd med, når trænerne
anmoder om det.
Nogle forældre er selv sejlere, og det kan være fristende at give sit besyv med, når ens barn ikke
kan få jollen til at sejle i en given retning, men det er vores erfaring, at det går bedst, hvis
forældrenes indsats drejer sig om ros til sejleren og ikke anvisninger.

Hvor hurtigt går det med at lære at sejle
En hovedregel er, at det tager lige så lang tid som at lære at cykle! For nogle børn går det hurtigt,
for andre tager det lidt længere tid. Men en ting er sikkert, nar først man har lært det, glemmer man
det aldrig igen.
Så rust Jer med tålmodighed, og støt sejleren så meget som muligt. Tal med trænerne - det er
vigtigt for dem at vide, hvis sejleren er ked af det eller behøver lidt mere opmærksomhed til at lære
nogle bestemte færdigheder i jollen.

Sociale arrangementer

Det opti17-3at blive en god sejler, drejer sig ikke
kun om teori, træning og mange timer på
vandet. Samvær med andre børn og
deres forældre på havnen er en
væsentlig forudsætning for at få sejlads
"ind under huden”.

SH. // Ungdomsleder Oddie
optimist@vedbaek-sejlklub.dk

⛵ ⛵ ⛵ ⛵ ⛵ ⛵ ⛵ ⛵ ⛵ ⛵

 

Sponsorer

Winner Optimist http://www.winneroptimist.dk

MENU