Så er det snart tid til Standerhejsning. Det bliver i år – søndag den 28. april kl. 14 til 16.

Nye medlemmer kan få udleveret deres nøglebrik.

Efter standerhejsningen inviterer vi til Maritimt Loppemarked, hvor I kan købe, sælge, bytte eller forære maritime ting bort.

Tanken er, at der nok er mange som i forbindelse med klargøringen til sæsonen er faldet over udstyr, som måske er for godt til at smide ud, men som ikke bliver brugt. I stedet for at blive ved med at sejle rundt med udstyret, kan I tage det med til standerhejsningen og måske tjene en skilling eller bare glæde nogle andre.

For god ordens skyld beder vi alle være behjælpelige med at sikre, at vi efterlader pladsen foran klubhuset pæn og ren igen.

 

God påske og på gensyn

Jørgen Kjærgaard

MENU