I Vedbæk Sejlklub har vi mange medlemmer, og mange medlemmer der engagere sig i klubbens aktiviteter og generelle udvikling.
Vi oplever ofte at få henvendelser fra medlemmer der gerne vil hjælpe til, og engagere sig yderligere i vores klub, men ikke ved hvordan, og hvilke opgaver der mangler hænder.

 

Vi har derfor taget initiativet til Frivilligbanken. Et initiativ hvor konkrete opgaver der mangler frivillige hænder, sendes ud via mail til de tilmeldte i Frivilligbanken, hvorefter man som medlem kan byde ind som frivillig til en specifik opgave. Der er ingen forventning om at man byder ind på alle opgaver, men man modtager information om hvor og hvornår og i hvilket omfang af tid den enkelte opgave foreligger, og har man lyst og tid så kan man tage opgaven.

Opgaverne vil være af forskellig karakter, og tidsperspektiv, f.eks. informationshjælper ved større arrangementer, hjælp til te/kaffe brygning, opstart af jolle afdeling, åben båd for interesserede i sommer sæson, grillmester og diverse til afvikling af DM J80 og Stelton Cup samt div. opgaver fra Surf og Optimist og meget meget mere..

Vil du være en del af Vedbæk Sejlklubs Frivilligbank, så send en mail med din kontaktinfo til mail

Frivillig@vedbaek-sejlklub.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Sejlerhilsner
//Vicky

 

 

 

MENU