Det er lykkedes os at få grundlæggeren af Oceans Of Hope, Mikkel Anthonisen til at komme til Vedbæk den 11.januar til et foredrag om motivation og om at forfølge sine drømme.

 

 

 

En skildring af en jordomsejling med mennesker med multipel sklerose som aktiv besætning. En fantastisk bedrift og en hyldest til livet.

Fra juni 2014 til november 2015 gennemførte sejlbåden Oceans of Hope en jordomsejling med en besætning bestående af mennesker med sygdommen multipel sklerose (MS). Idémand til projektet Oceans of Hope og stifter af Sailing Sclerosis Fonden er læge og sømand Mikkel Anthonisen (f. 1967). Idéen til en jordomsejling kom spontant i mødet med en mand, som på grund af sklerose havde opgivet sin drøm om at sejle jorden rundt i sin selvbyggede båd.

“Når vi møder fortvivlelsen må vi skabe muligheder og håb. Oceans of Hope handler om, at vi i fællesskab skal finde vores ressourcer og leve vores liv, mens vi har det. Og hvis vi står sammen om det, kan vi udrette store ting – også selvom vi er blevet ramt hårdt af livet.

Kom til en spændende aften og bliv inspireret til at følge dine drømme.

Gratis for medlemmer af Vedbæk Sejlklub. Ikke medlemmer, 50kr.

Tilmelding nødvendig på mail Tilmeld@Vedbaek-sejlklub.dk

MENU