Det er med stor fornøjelse at Vedbæk Sejlklub i samarbejde med SEJLSIKKERT inviterer til en aften der kan gøre en forskel tirsdag den 7.november kl. 20 i Vedbæk Sejlklub Klubhus.

Vedbæk Sejlklub prioriterer vores medlemmers sikkerhed til søs højt og derfor har vi i samarbejde med SEJLSIKKERT arrangeret en aften hvor vi får besøg af en ekspert fra Søsportens Sikkerhedsråd, som er en del af Sejl Sikkert kampagnen.

Aftenen indledes med et oplæg omkring redningsveste og sikkerhedsudstyr samt generelle sikkerhedsforanstaltninger.
Ved du f.eks. hvornår din oppustelige redningsvest sidst er blevet tjekket, eller hvilke veste man bruger hvornår? Har dine børn eller børnebørn en sikker vest, der passer til netop deres alder og størrelse?

Da der kan være risiko for, at det er dig, der en dag falder overbord, er det en god ide at invitere dine gaster/medsejlere til at deltage denne aften. Der vil være plads til diskussion undervejs, ligesom du kan få tjekket din egen redningsvest.

Vedbæk Sejlklub byder på kaffe, te samt lidt sødt.

Tilmelding nødvendig på mail: Tilmeld@vedbaek-sejlklub.dk senest mandag den 6.november.

Vi glæder os til at se dig/jer til en spændende aften der kan gøre en forskel!

MENU